Chinese, Traditional

Dansk

Deutsch

English

Español

Français

Italiano

Japanese

Korean

Norsk

Suomi

Svenska

LICENSVILKÅR FOR MICROSOFT-SOFTWARE

MICROSOFT HALO 2 FOR WINDOWS VISTA 1.0

Disse licensvilkår er en aftale mellem Microsoft Corporation (eller, afhængigt af hvor De bor, en af dets associerede virksomheder) og Dem. De bedes derfor venligst læse dem. Vilkårene gælder for ovennævnte software samt de medier, De måtte have modtaget dem på. Licensvilkårene gælder også for alle Microsofts

·         opdateringer

·         tillæg

·         internetbaserede tjenester og

·         supportydelser

til ovennævnte software, medmindre andre vilkår gælder for disse ydelser. Hvis det er tilfældet, gælder disse vilkår.

Ved at tage softwaren i brug accepterer De disse vilkår. Såfremt De ikke kan acceptere vilkårene, har De ikke ret til at bruge softwaren. De bedes i stedet returnere den til forhandleren for at få refunderet købesummen eller udstedt en kreditnota. Hvis De ikke kan få refunderet købesummen hos forhandleren eller udstedt en kreditnota, skal De kontakte Microsoft eller Microsoft Danmark for at få oplysninger om Microsofts regler for refusion. Se http://www.microsoft.com/worldwide/. I Danmark skal De ringe på telefon 44 89 01 00 eller se http://www.microsoft.com/danmark/.

Som beskrevet nedenfor vil brug af visse funktioner være ensbetydende med Deres samtykke til indsamling af bestemte oplysninger til internetbaserede tjenester.

Hvis De overholder disse licensvilkår, har De nedenstående rettigheder for hver licens, de anskaffer.

1.      OVERSIGT.

a.      Software. Softwaren omfatter desktopapplikationssoftware.

b.      Licensmodel. Softwaren licenseres på basis af en licens pr. enhed.

2.      INSTALLATIONS- OG BRUGERVILKÅR.

a.      Licenseret enhed. Den licenserede enhed er den enhed, som De bruger softwaren på. De kan installere og bruge én kopi af softwaren på den licenserede enhed.

b.      Netværksenhed. De kan også installere en kopi på en netværksenhed. De må kun bruge denne kopi som beskrevet i afsnittet om Fjernadgang nedenfor.

c.      Adskillelse af komponenter. Komponenterne i softwaren licenseres som en samlet helhed. De må ikke adskille komponenterne og installere dem på forskellige enheder.

d.      Programmer fra tredjepart. Softwaren indeholder programmer fra tredjepart. Licensvilkårene for disse programmer gælder for Deres brug af dem.

3.      YDERLIGERE LICENSKRAV OG/ELLER BRUGERVILKÅR.

a.      Fjernadgang. De er berettiget til at opnå fjernadgang til og bruge softwaren fra eksternt hold fra en anden enhed som beskrevet nedenfor.

·         Primær bruger. Den primære bruger af den enhed, der hoster fjernskrivebordssessionen, er berettiget til at opnå adgang til og bruge softwaren fra eksternt hold fra en anden enhed. Ingen anden person må bruge softwaren under den samme licens på det samme tidspunkt bortset fra med henblik på at yde support.

·         Ikke-primære brugere. Enhver bruger må få adgang til og bruge softwaren fra eksternt hold fra en særskilt licenseret enhed.

·         Fjernsupport. De må tillade andre enheder at anvende softwaren med henblik på at yde support. De behøver ikke yderligere licenser til denne adgang.

b.      Medieelementer og skabeloner. De må kopiere og bruge billeder, multimedieklip, animationer, lyde, musik, former, videoklip og skabeloner, der leveres sammen med softwaren, og som er beregnet til brug i de dokumenter, De opretter og de projekter, som De starter. De må distribuere disse dokumenter og projekter til ikke-kommercielle formål. Hvis De ønsker at bruge disse medieelementer eller skabeloner til et andet formål, skal De gå til www.microsoft.com/permission og kontrollere, om det pågældende formål er tilladt.

c.      Multipleksing. Hardware eller software, som De bruger til at

·         sammenkøre forbindelser,

·         omdirigere oplysninger, eller

·         reducere antal enheder eller brugere, der har direkte adgang til eller direkte bruger softwaren

(nogle gange kaldet "multipleksing" eller "pooling") reducerer ikke det antal licenser, De har brug for.

d.      Yderligere funktionalitet. Microsoft leverer evt. yderligere funktionalitet til softwaren. Der kan gælde andre licensvilkår og takster.

4.      OBLIGATORISK AKTIVERING. For at forhindre ikke-licenseret brug vil De ikke kunne bruge softwaren, medmindre De aktiverer den som beskrevet under installationsproceduren. De kan aktivere softwaren over internettet eller telefonisk. De vil eventuelt skulle betale internet- eller telefontakst. Visse ændringer af Deres computerkomponenter eller softwaren kan kræve, at De aktiverer softwaren igen. I softwaren vises en påmindelse om aktivering, indtil De har aktiveret den.

5.      INTERNETBASEREDE TJENESTER. Microsoft leverer internetbaserede tjenester med softwaren. Tjenesterne kan ændres eller annulleres når som helst.

a.      Samtykke til internetbaserede tjenester. Softwarefunktionen, der er beskrevet nedenfor, etablerer forbindelse til Microsofts eller tjenesteudbyderens computersystemer via internettet. I nogle tilfælde bliver De ikke underrettet separat, når der oprettes forbindelse. De kan slå denne funktion fra eller ikke bruge den. Yderligere oplysninger om denne funktion finder De http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=83587&clcid=0x409/. Hvis De bruger denne funktion, accepterer De overførslen af disse oplysninger. Microsoft bruger ikke oplysningerne til at identificere eller kontakte Dem.

Systemoplysninger. Følgende funktion bruger internetprotokoller, der sender computeroplysninger til de relevante systemer, f.eks. Deres internetprotokoladresse, typen af operativsystem og browser, navn og version af den software, De bruger, og sprogkoden på den enhed, hvor De har installeret softwaren. Microsoft bruger disse oplysninger til stille den internetbaserede tjeneste til rådighed for Dem.

·         Webindholdsfunktioner. Der findes funktioner i softwaren, som kan hente relateret indhold fra Microsoft og stille det til rådighed for Dem. For at kunne levere indholdet sender disse funktioner oplysninger om typen af operativsystem, navn og version på den software, De bruger, browsertype samt sprogkode for den enhed, hvorpå De har installeret softwaren, til Microsoft. Disse funktioner kan f.eks. være multimedieklip, skabeloner, onlineundervisning, onlinesupport og Appshelp. De kan vælge ikke at bruge disse webindholdsfunktioner.

b.      Misbrug af internetbaserede tjenester. De må ikke bruge denne tjeneste på en måde, der kan beskadige den eller begrænse andres brug af den. De må ikke bruge tjenesten til på nogen måde at forsøge at få uautoriseret adgang til tjenester, data, konti eller netværk.

6.      OMFANGET AF LICENSEN. Softwaren er licenseret og ikke solgt. Denne aftale giver Dem kun visse rettigheder til at bruge softwaren. Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder. Medmindre gældende lovgivning giver Dem flere rettigheder, har De kun ret til at bruge softwaren i overensstemmelse med denne aftales udtrykkelige ordlyd. De skal samtidig overholde alle tekniske begrænsninger i softwaren, som kun tillader, at De bruger den på bestemte måder. Yderligere oplysninger finder De på adressen http://www.microsoft.com/licensing/userights/. De må ikke

·         arbejde uden om de tekniske begrænsninger i softwaren,

·         foretage reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af softwaren, medmindre, og kun i det omfang, sådanne handlinger udtrykkeligt og på trods af nærværende begrænsning er tilladt i henhold til gældende lovgivning,

·         tage flere kopier af softwaren end det antal, der er specificeret i denne aftale eller er tilladt i henhold til gældende lovgivning på trods af nærværende begrænsning,

·         offentliggøre softwaren, så andre kan kopiere den,

·         udleje, lease eller udlåne softwaren eller

·         bruge den til kommercielle software-hosting-tjenester.

7.      SIKKERHEDSKOPI. De har ret til at tage én sikkerhedskopi af softwaren. De må kun benytte den til at geninstallere softwaren.

8.      Dokumentation. Enhver person, der har gyldig adgang til Deres computer eller Deres interne netværk, må kopiere og bruge dokumentationen til Deres interne referenceformål.

9.      SOFTWARE, DER IKKE MÅ VIDERESÆLGES. De må ikke sælge software, der er mærket "Ikke til videresalg", "NFR", "Software, der ikke må videresælges" eller "Not for Resale."

10.  EKSPORTRESTRIKTIONER. Softwaren er underlagt amerikansk eksportlovgivning. De skal overholde alle danske og internationale eksportlove og -vedtægter, der gælder for softwaren. Lovgivningen omfatter restriktioner på destinationer, slutbrugere og endelig brug af softwaren. Yderligere oplysninger finder De på http://www.microsoft.com/exporting/.

11.  SUPPORTYDELSER. Microsoft yder support på softwaren, som beskrevet på http://www.support.microsoft.com/common/international.aspx og i den medfølgende vejledning.

12.  HELE AFTALEN. Denne aftale (inklusive garantien nedenfor) og vilkårene for tillæg, opdateringer, internetbaserede tjenester og supportydelser, som De anvender, udgør hele aftalen for softwaren og supportydelserne.

13.  GÆLDENDE LOVGIVNING.

a.      USA. Såfremt De har erhvervet softwaren i USA, er denne aftale underlagt lovgivningen i staten Washington, som gælder for misligholdelse af aftalen uanset principperne for lovkonflikter. Lovene i den stat, hvor De er bosiddende, gælder for alle andre retskrav, herunder retskrav i henhold til statens forbrugerbeskyttelseslovgivning, love om illoyal konkurrence og for erstatning uden for kontrakt.

b.      Uden for USA. Hvis De har erhvervet softwaren i ethvert andet land, gælder lovgivningen i det pågældende land.

14.  JURIDISK VIRKNING. I denne aftale beskrives bestemte juridiske rettigheder. De kan have andre rettigheder i henhold til lovgivningen i Deres eget land. De kan også have rettigheder i forhold til den part, som De har erhvervet softwaren hos. Denne aftale tilsidesætter ikke Deres rettigheder i henhold til lovgivningen i Deres eget land, hvis lovgivningen i Deres eget land ikke tillader en sådan tilsidesættelse.

15.  BEGRÆNSNING OG FRASKRIVELSE AF ERSTATNING. De kan fra Microsoft og Microsofts leverandører kun opnå erstatning for direkte tab på op til det beløb, De har betalt for softwaren. De kan ikke få dækket andre krav på erstatning, herunder erstatning for følgeskader, tabt fortjeneste, særlige, indirekte eller hændelige skader.

Denne begrænsning gælder for

·         ethvert forhold vedrørende softwaren, tjenester, indhold (herunder kode) på tredjeparts websteder eller tredjepartsprogrammer og

·         erstatningskrav for kontraktbrud, garantibrud eller manglende overholdelse af betingelser, objektivt ansvar, forsømmelse eller andre erstatningskrav uden for aftaleforholdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Begrænsningen gælder også, selvom

·         reparation, erstatning eller refundering af softwaren ikke yder fuld kompensation for eventuelle tab, eller

·         Microsoft havde eller burde have haft kendskab til risikoen for tabene.

Nogle jurisdiktioner tillader ikke fraskrivelse eller begrænsning af ansvaret for hændelige skader eller følgeskader, hvorfor ovennævnte begrænsning eller udelukkelse muligvis ikke gælder for Dem. De gælder muligvis heller ikke for Dem, fordi der i Deres land ikke tillades udelukkelse eller begrænsning af ansvar for hændelige skader, følgeskader eller andre skader.

**************************************************************************************

BEGRÆNSET GARANTI

A.     BEGRÆNSET GARANTI. Hvis De følger instruktionerne, vil softwaren i væsentlig grad fungere som beskrevet i det Microsoft-materiale, De modtager i eller sammen med softwaren.

B.      VILKÅR FOR GARANTIEN, GARANTIMODTAGEREN OG VARIGHEDEN AF EVENTUELLE STILTIENDE GARANTIER. Den begrænsede garanti dækker softwaren i et år, efter den er anskaffet af den første bruger. Hvis De modtager tillæg, opdateringer eller erstatningssoftware i løbet af dette år, er De dækket ind i den resterende garantiperiode eller mindst 30 dage. Hvis den første bruger overdrager softwaren, gælder den resterende garantiperiode for modtageren.

I det omfang gældende lovgivning tillader det, vil alle stiltiende garantier, garantier eller betingelser kun være gældende i den begrænsede garantiperiode. Visse jurisdiktioner tillader ingen begrænsninger for varigheden af en stiltiende garanti, og derfor gælder disse begrænsninger muligvis ikke for Dem. De gælder muligvis heller ikke for Dem, fordi visse lande ikke tillader begrænsninger i varigheden af stiltiende garantier, garantier eller betingelser.

C.      UDELUKKELSER FRA GARANTI. Nærværende garanti dækker ikke problemer, som skyldes Deres handlinger (eller manglende handlinger), andres handlinger eller begivenheder, som med al rimelighed ligger uden for Microsofts kontrol.

D.      AFHJÆLPNING VED GARANTIBRUD. Microsoft reparerer eller erstatter softwaren vederlagsfrit. Hvis Microsoft ikke kan reparere eller erstatte den, refunderer MICROSOFT beløbet på Deres kvittering for softwaren. Microsoft reparerer eller erstatter også tillæg, opdateringer og erstatningssoftware vederlagsfrit. Hvis Microsoft ikke kan reparere eller erstatte dem, refunderer Microsoft Deres eventuelle købspris. De skal afinstallere softwaren og returnere ethvert medie og andet tilknyttet materiale til Microsoft sammen med kvitteringen for at få refunderet beløbet. Disse er Deres eneste muligheder for afhjælpning i tilfælde af brud på den begrænsede garanti.

E.       FORBRUGERRETTIGHEDER PÅVIRKES IKKE. De kan have yderligere forbrugerrettigheder i henhold til gældende dansk lovgivning, hvilket nærværende aftale ikke kan ændre.

F.       FORUDSÆTNINGER FOR GARANTIEN. De skal fremlægge kvittering for at få garantiservice.

1.      USA og Canada. Hvis De ønsker garantiservice eller oplysninger om refundering af prisen på software, der er erhvervet i USA og Canada, bedes De kontakte Microsoft på:

·         (800) MICROSOFT;

·         Microsoft Customer Service and Support, One Microsoft Way, Redmond, WA 98052-6399 eller

·         besøge http://www.microsoft.com/info/nareturns.htm.

2.      Europa, Mellemøsten og Afrika. Hvis De har erhvervet softwaren i Europa, Mellemøsten eller Afrika, står Microsoft Ireland Operations Limited for nærværende begrænsede garanti. Hvis De ønsker erstatning i henhold til nærværende garanti, bedes De kontakte

·         Microsoft Ireland Operations Limited, Customer Care Centre, Atrium Building Block B, Carmanhall Road, Sandyford Industrial Estate, Dublin 18, Irland eller

·         Microsoft Danmark på telefon 44 89 01 00 eller se http://www.microsoft.com/danmark/.

3.      Uden for USA, Canada, Europa, Mellemøsten og Afrika. Hvis De har købt softwaren uden for USA, Canada, Europa, Mellemøsten eller Afrika, bedes De kontakte den lokale Microsoft-associerede virksomhed i Deres land (se http://www.microsoft.com/worldwide/).

G.      INGEN ANDRE GARANTIER. Den begrænsede garanti er Microsofts eneste direkte garanti. Microsoft stiller ingen andre udtrykkelige garantier, garantier eller betingelser. Såfremt det er tilladt i henhold til dansk lovgivning, afgiver Microsoft ingen stiltiende garantier for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål og ikke-krænkelse af immaterielle rettigheder. Hvis dansk ret giver Dem stiltiende garantier, garantier eller betingelser, til trods for nærværende udelukkelse, er Deres muligheder for afhjælpning beskrevet i afsnittet ”Afhjælpning ved garantibrud” ovenfor, i det omfang afhjælpningen er tilladt i henhold til dansk lovgivning.

H.      BEGRÆNSNING OG UDELUKKELSE AF ERSTATNING FOR GARANTIBRUD. Ovenstående bestemmelse om begrænsning og udelukkelse af erstatning gælder for brud på nærværende begrænsede garanti.

Nærværende begrænsede garanti giver Dem bestemte juridiske rettigheder, og De har muligvis andre rettigheder i henhold til dansk ret.



LICENSVILKÅR FOR MICROSOFT-SOFTWARESUPPLEMENT

MICROSOFT DIRECTX 9.0C TIL MICROSOFT DIRECTX

Microsoft Corporation (eller, afhængigt af hvor De bor, et af dets associerede selskaber) licenserer dette supplement til Dem.  Hvis De har licens til at bruge Microsoft DirectX softwaren (”softwaren”), må De bruge dette supplement.  De må ikke bruge dette supplement, hvis De ikke har licens til softwaren.  De må bruge en kopi af dette supplement sammen med hver gyldigt licenseret kopi af softwaren.

Følgende licensvilkår beskriver yderligere vilkår for dette supplement.  Disse vilkår og licensvilkårene for softwaren gælder for brug af dette supplement.  Hvis der er konflikt mellem disse, er det licensvilkårene til supplementet, der er gældende.

Ved at tage supplementet i brug accepterer De disse vilkår.  Såfremt De ikke kan acceptere vilkårene, har De ikke ret til at bruge supplementet.

Hvis De overholder disse licensvilkår, har De nedenstående rettigheder

1.   SUPPORTTJENESTER TIL SUPPLEMENTET.  Microsoft yder support til softwaren, som det er beskrevet på http://www.support.microsoft.com/common/international.aspx.

 

BEGRÆNSET GARANTI

A.   BEGRÆNSET GARANTI.  Hvis De følger instruktionerne, vil softwaren i væsentlig grad fungere som beskrevet i det Microsoft-materiale, De modtager i eller sammen med softwaren.

B.   VILKÅR FOR GARANTIEN, GARANTIMODTAGEREN OG VARIGHEDEN AF EVENTUELLE STILTIENDE GARANTIER.  DEN BEGRÆNSEDE GARANTI DÆKKER SOFTWAREN I 90 DAGE, EFTER DEN ER ANSKAFFET AF DEN FØRSTE BRUGER.  HVIS DE MODTAGER TILLÆG, OPDATERINGER ELLER ERSTATNINGSSOFTWARE I LØBET AF DENNE PERIODE, ER DE DÆKKET IND I DEN RESTERENDE GARANTIPERIODE ELLER MINDST 30 DAGE.  Hvis den første bruger overdrager softwaren, gælder den resterende garantiperiode for modtageren.

I DET OMFANG GÆLDENDE LOVGIVNING TILLADER DET, VIL ALLE STILTIENDE GARANTIER, GARANTIER ELLER BETINGELSER KUN VÆRE GÆLDENDE I DEN BEGRÆNSEDE GARANTIPERIODE.  Visse jurisdiktioner tillader ingen begrænsninger for varigheden af en stiltiende garanti, og derfor gælder disse begrænsninger muligvis ikke for Dem.  De gælder muligvis heller ikke for Dem, fordi visse lande ikke tillader begrænsninger i varigheden af stiltiende garantier, garantier eller betingelser.

C.   UDELUKKELSER FRA GARANTI.  Nærværende garanti dækker ikke problemer, som skyldes Deres handlinger (eller manglende handlinger), andres handlinger eller begivenheder, som med al rimelighed ligger uden for Microsofts kontrol.

D.   AFHJÆLPNING VED GARANTIBRUD.  MICROSOFT REPARERER ELLER ERSTATTER SOFTWAREN VEDERLAGSFRIT.  Hvis Microsoft ikke kan reparere eller erstatte den, refunderer MICROSOFT beløbet ANGIVET på Deres kvittering for softwaren.  Microsoft reparerer eller erstatter også TILLÆG, opdateringer og erstatningssoftware vederlagsfritHvis Microsoft ikke kan reparere eller erstatte dem, refunderer Microsoft Deres eventuelle købsprisDe skal afinstallere softwaren og returnere ethvert medie og andet tilknyttet materiale til Microsoft sammen med købsbeviset for at få refunderet beløbet.  Disse er Deres eneste muligheder for afhjælpning i tilfælde af brud på den begrænsede garanti.

E.   FORBRUGERRETTIGHEDER PÅVIRKES IKKE.  De kan have yderligere forbrugerrettigheder i henhold til gældende lokal lovgivning, hvilket NÆRværende aftale ikke kan ændre.

F.   FORUDSÆTNINGER FOR GARANTIEN.  De skal fremlægge købsbevis for at få garantiservice.

1.   USA og Canada.  Hvis De ønsker garantiservice eller oplysninger om refundering af prisen på software, der er erhvervet i USA og Canada, bedes De kontakte Microsoft på:

·      (800) MICROSOFT;

·      Microsoft Customer Service and Support, One Microsoft Way, Redmond, WA 98052-6399 eller

·      besøge http://www.microsoft.com/info/nareturns.htm.

2.   Europa, Mellemøsten og Afrika.  Hvis De har erhvervet softwaren i Europa, Mellemøsten eller Afrika, står Microsoft Ireland Operations Limited for nærværende begrænsede garanti.  Hvis De ønsker erstatning i henhold til nærværende garanti, bedes De kontakte

·      Microsoft Ireland Operations Limited, Customer Care Centre, Atrium Building Block B, Carmanhall Road, Sandyford Industrial Estate, Dublin 18, Irland eller

·      Den lokale Microsoft-associerede virksomhed i Deres land (se http://www.microsoft.com/worldwide/). I Danmark skal De ringe på telefon 44 89 01 00 eller se http://www.microsoft.com/danmark/.

3.   Uden for USA, Canada, Europa, Mellemøsten og Afrika.  Hvis De har købt softwaren uden for USA, Canada, Europa, Mellemøsten eller Afrika, bedes De kontakte den lokale Microsoft-associerede virksomhed i Deres land (se http://www.microsoft.com/worldwide/).

G.   INGEN ANDRE GARANTIER.  Den begrænsede garanti er Microsofts eneste direkte garanti.  Microsoft stiller ingen ANDRE udtrykkelige garantier, garantier eller betingelser.  Hvor det tillades af Deres lokale lovgivning, udelukker Microsoft stiltiende garantier for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål og ikke-krænkelse af immaterielle rettigheder.  Hvis Deres lokale lovgivning giver Dem stiltiende garantier, garantier eller betingelser, til trods for nærværende udelukkelse, er Deres muligheder for afhjælpning beskrevet i afsnittet Afhjælpning ved garantibrud ovenfor, i det omfang det tillades af Deres lokale lovgivning.

H.   BEGRÆNSNING OG UDELUKKELSE AF ERSTATNING FOR GARANTIBRUD.  Ovenstående Bestemmelse om begrænsning og udelukkelse AF erstatning gælder for brud på Nærværende begrænsede garanti.

NÆRværende begrænsede garanti giver Dem bestemte juridiske rettigheder, og De har muligvis andre rettigheder i Deres lokalområde.  De kan også have andre rettigheder, der gælder netop i Deres land.